Om Nørrebro

Nørrebro er en en administrativ bydel i Københavns kommune. Nørrebro afgrænses mod sydøst af Søerne mod Indre By, mod nordvest af Ringbanen mod Bispebjerg, mod sydvest af Åboulevarden mod Frederiksberg og mod nordøst af Lersø Parkallé, Tagensvej og Nørre Allé mod Østerbro. Nørrebro har et areal på 4,1 km² og 74.129 (2011) indbyggere. Befolkningstætheden er på 18.080 indbyggere pr. km2.

Bydelen, som vi kender i dag, begyndte først at tage form, da Københavns volde blev nedlagt i 1850'erne. Siden udviklede bydelen sig til et typisk arbejderkvarter med tæt karrébebyggelse og spredt industri. I dag har Nørrebro et kosmopolitisk og multikulturelt tilsnit, idet en betydelig del af indbyggerne er studerende, kunstnere eller har en anden etnisk baggrund end dansk. Over de sidste ti år har flere dele af Nørrebro fået et varieret kulturliv med mange caféer, tøjbutikker og restauranter, der ligger side om side med shawarmabarer og halalslagtere.

Læs evt. mere om Nørrebro her http://da.wikipedia.org/wiki/N%C3%B8rrebro_(K%C3%B8benhavn) 

Områdekort

Med kortet kan området ses i fugleperspektiv. Brug musen til at trække rundt og panorere til venstre, højre, op og ned for at se områder uden for skærmen. Brug + (plus) og - (minus) for at zoome ind og ud.

Vælg mellem kort- eller satellit-visning ved brug af knappen på kortet.

Street View (gadevisning)

Med Street View kan du "gå en tur" i området og se, hvordan omgivelserne er - hvor langt der er til nærmeste café, supermarked, busstop m.m. Med kortet kan venner og familier, som måske bor langt væk, se hvor vi bor og vores omgivelser.
 
Har du lyst, kan du selv præge street view ved at lægge egne favoritfotos ind via Google - så vil dine fotos kunne vælges som alternativer, når andre klikker sig rundt her.